Et hurtigt opslag på nettet, fortæller at: “En amatør er en, der elsker lidenskabeligt en given aktivitet. Personen agerer uden at få penge for det” Sport, kunst eller håndværk for den sags skyld.

 Samtidig står der også, at ordet amatør tit bruges i en nedsættende form om udøveren eller bruges af udøveren selv, som en slags undskyldning for manglende færdighed – “jeg er jo bare en amatør”

 Det gør det selvfølgeligt lidt vanskeligt at arbejde med Amatør i vores navn, da begrebet favner så vidt.

Så kunne vi stå ved, at vi er et amatørteater, når det handler om ledelse, regnskab osv.

Og fastholde, at vi laver teater, når vi stå på scenen, uden at give det et mærkat, udover, at det er teater.

 For mig en besnærende idé, der skulle afprøves. 

For at gøre dette, har jeg, med fornøjelse, fulgt “Det Hem´lige Teater” i Aalborg.

 Jeg så næsten en hel sæson:

Musicalen Footloose:

Et festfyrværkeri af en udendørs forestilling. En smittende spillerglæde.

Og et publikums set-up, der nærmest var genialt.

Forestillingen blev afviklet i en bypark, og der var gratis entre. Du kunne stå eller sidde i græsset. Du kunne også købe dig til et sæde på en tribune opsat til lejligheden. Og der var næsten udsolgt hver aften på tribunen. 

Viceværten af Harold Pinter:

En tæt intens oplevelse, hvor skuespillerne arbejdede i den helt anden ende af skalaen, set i forhold til Footloose. 

Short play 2022

Som de selv skrev i programmet: “6 instruktører, 7 meget forskellige små forestillinger om alt lige fra skilsmisse, forsømte børn, IKEA-kæreste og en meget bizar skovtur…”

Igen var hele teaterpenslen i brug, virkemidler, spillestil osv. Vi så TEATER 

Moving: Seasons

Faldt måske lidt udenfor DATS medlemmers normale repertoire, da der her var tale om en danseforestilling. Men det var en meget, syntes jeg, meditativ forestilling, hvor danserne førte os gennem årstiderne, til musik, skabt  af unge musikere i samarbejde med Kompetencecenter for Rytmisk Musik Aalborg.

Den forvandlede brudgom

Her gik alt op i en højere enhed. Scenografien var meget vellykket, og havde en meget direkte indflydelse på en sceniske løsning. Der var dømt ren barokstil, med indlagte kendte popnumre. Derudover var spilletiden beskåret – mit eneste ankepunkt, for jeg var godt underholdt.

Monolog!

Teatret skrev selv: “Godt en håndfuld meget forskellige monologer – lige fra Shakespeare til nyskrevet. Helt enkelt, uformelt og hyggeligt i prøvesalen.”

– Og det var det. Det var et livtag, men en svær genre, som var interessant at se afprøvet.

Åkvinden

Teatret skrev selv:

“Åkvinden handler om en by, der udsættes for en uforståelig ondskab.
I jagten på den onde, fordærves byens borgere, angsten griber om sig og ender med at føre byen ind i dens eget mørke.”

Åkvinden er ny dansk dramatik skrevet af Zara Lea Palmquist. 

Jeg ved (hvad man ikke kunne se under forestillingen), at der var helt nye, uprøvede spillere på scenen, hvilket må siges at være flot og modigt i så stor og kompleks en opsætning. 

Igen så vi teater og drama, hvor alle gav sig 100%.

 Set over en sæson holdt min udlægning

Min hypotese ved sæsonstart var:
          Administrationen af vores foreninger er Amatørdrevet; det, vi foretager os på scenen, er TEATER uden yderligere etikette.

– Og min tese havde holdt, hvis ikke det faktum, at netop Det Hem´lige Teater har en professionel ledelse.

De har dog et skuespillerråd, og andre, hvad man kan kalde demokratiske tiltag, men det er en
professionel ledelse.

Der røg min tese, hvis jeg ikke skulle udelukke Det Hem´lige Teater, som amatørteater.

Men hvis det ikke er det, hvad er det så?

Et ord, der falder mig ind, netop når vi taler Det Hem´lige teater og alle vores andre

medlemscener er, at de er altfavnende, inkluderende..                 

                                                                                                                                                                                 hov,  Altfavnende, her er A´et i DATS!!!!

Vi skal da hedde: Dansk Altfavnende Teater og Scenekunst.

Der er et vist svung over det, og det dækker samtidig alle de tiltag skiftende regeringer har villet, at teatret skulle tage sig af.…

Men jeg savner ordet amatørteater.

 Så i stedet for at finde en anden betydning af Amatør, eller udskifte det, begyndte jeg at overveje, hvad er det, der gør amatører til noget helt særligt.

 Og her fandt jeg frem til:

 Jeg har stadig til gode at se en amatørskuespiller sjuske sig igennem en forestilling.

 Det er muligt amatørskuespilleren ikke er dygtig nok til rollen, og det kan siges at være sjusk fra instruktørens side, men spilleren yder sit bedste.

 Så jeg er nok en af dem, der vil fastholde, at vi glad vedgår os AMATØRstatus.