Et godt råd til feedback i processen

Af DATS´ eventkonsulent Maja Ravn Christiansen
Foto: Dynamo Workspace 
01.11.24

KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som gode råd og faglige betragtninger, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.

Som et led i udviklingen af en forestilling, kan feedback være med til at spille en vigtig rolle. Den kan hjælpe os med at bevæge processen fremad, og at det vi skaber bliver så godt som muligt. Den kan være med til at afklare, hvordan forskellige elementer virker eller opfattes, men også give ideer til konkrete løsninger på kreative udfordringer. Feedback kan bruges løbende under hele processen, både når vi udvikler ide og koncept, når vi tester ting til prøver, har gennemspilninger eller holder en prøvevisning.

At give og modtage feedback er sårbart, så hvordan skaber man trygge rammer for det? Et klart formål og en tydelig rammesætning af feedbacken kan være med til at give kontrol over situationen og få mere ud af det. Feedback skal helst efterlade jer inspireret og motiveret til det videre arbejde.

Her et par forslag til, hvordan I kan skabe gode rammer for at give og modtage feedback, når I er i gang med skabelsen af en forestilling.

Reflekter over processen
Inden I inviterer nogen ind til at give feedback, så overvej hvornår i processen det giver mening at modtage den og på hvad – jo tættere I er på en premiere, jo sværere er det at åbne for større forandringer.

Tænk over følgende: Hvad er forestillingens behov på nuværende tidspunkt? Er det at forstå hvordan publikum oplever forestillingen eller har I brug for løsninger?

Man kan bl.a. skelne mellem to slags feedback. Overvej hvad I har brug for:

  • Oplevelsesorienteret feedback: Publikum er eksperter på deres egen oplevelse, så det er bedst at invitere dem ind, hvis I er nysgerrige på, hvordan forestillingen påvirker andre.
  • Løsningsorienteret feedback: Hvis I er mere interesserede i sparring på bestemte udfordringer, så inviter 1-2 personer som I stoler på til at give forslag og input.

Reflekter nu over den kreative proces. Hvilken del af materialet er I klar til at modtage feedback på? Hvilke er I ikke? Tænk over formålet med feedbacken – er der nogle specifikke dele af forestillingen I gerne vil fokusere på? – Måske har I ikke arbejdet med kostumer endnu, eller måske har I allerede besluttet jer for kostumer – så giver det ikke mening at få feedback på dem.

Når I inviterer ind til feedback, så er det ikke nødvendigvis en invitation til at give feedback på alt – det er okay at være specifik og spørge om feedback på bestemte elementer, men ikke ville have det på andre. Det giver kun mening at få feedback på noget i situationer, hvor I mener, at det kan gøre en meningsfuld forskel for forestillingen. Man kan således efterspørge feedback på alt lige fra hele forestillingen og konceptet, til mindre elementer, såsom bestemte scener, scenografien osv.

Et lille tip er at skrive jeres visioner, mål og tanker ned, før I skal modtage feedback. Nogle gange kan feedback få jer til at glemme, hvor I var på vej hen. Det nedskrevne hjælper med at genfinde fokus.

Selve feedback-situationen
I er nu klar til at modtage feedback. Målet er at skabe et trygt rum for en meningsfuld dialog, hvor de inviterede kan dele deres tanker og oplevelse, men hvor I samtidig føler, at I ikke behøver at forsvare jeres valg. Det opnår man nemmest ved at forventningsafstemme med de inviterede/publikum, have et formål med feedback-situationen og har forberedt spørgsmål, der passer dertil.  Fortæl dem hvad der kommer til at ske, og hvor lang tid, der er sat af.

Arbejder I med et publikum, har de som oftest brug for lidt tid til at fordøje oplevelsen, inden de kan sætte ord på den. Jeg vil derfor anbefale at lade dem reflektere lidt på egen hånd eller i par, inden I begynder at stille dem konkrete spørgsmål.

Her et par eksempler på refleksionsspørgsmål, I kan stille dem:

  • Hvad er de tre første ord, du tænker på i forbindelse med at have set forestillingen?
  • Hvilke stemninger eller følelser vækkede forestillingen i dig? Og hvilke scener eller elementer fremkaldte disse?

Arbejder I med løsningsorienteret feedback, kan det mere udforme sig som en uformel samtale, men jeg vil stadig opfordre til at forventningsafstemme på forhånd, hvad I ønsker feedback på, og at have forberedt konkrete spørgsmål, I ønsker svar på.

Efterbehandling
Efter I har modtaget feedback, så planlæg at mødes med holdet og reflekter over feedbacken, samt planlægge det videre forløb. Sæt tid af til at fordøje feedbacken, før I begynder at arbejde med den. Når I føler jer klar, så gennemgå feedbacken, og tag også inspiration fra de visioner og mål I nedskrev inden feedback. Tænk over følgende:

  • Hvilke udfordringer blev identificeret gennem samtalen?
  • Hvilke nye ideer eller løsninger opstod?
  • Hvad føles vigtigst at arbejde videre på nu?
  • Hvilken feedback vil I ikke bruge? Og er det på grund af manglende tid, eller fordi den ikke passede ind i den overordnede vision?

 

Jeg håber, at denne artikel har givet inspiration til, hvordan man kan arbejde med feedback ude på scenerne. Det kan også være I er helt uenige eller selv ligger inde med gode råd? I er altid velkomne til at skrive en kommentar eller sende et indlæg til dats@dats.dk. Sammen bliver vi bedre!

Læs også

Læs også

TIL DRAMALÆREREN I FOLKESKOLEN: KENDER DU FAGETS SEKUNDÆRE GEVINSTER?

OPSTART AF ET BØRNEDRAMAHOLD?

ET GODT RÅD TIL SKUESPILLEREN?

PAS PÅ JER SELV I PRØVERUMMET