TEATERFESTIVAL 2021 I HAARBY – SET MED EN FRIVILLIGES ØJNE

Læs Vibeke Jørgensens anmeldelse af Teaterfestival 2021 hvor hun deltog som frivillig

Tekst: Vibeke Jørgensen
Fotos: Signe Slente Vive og Morten Damsbo fra Haarby Amatør Teater

Lad mig starte med at slå fast … årets Teaterfestival var en succes.

Mange teaterglade mennesker fra hele landet havde fundet vej til Haarby – både udøvende kunstnere og hvad der overraskede mig mest, – også nogle som kom for at opleve teater, endda “helt” fra Færøerne. Fantastisk.

Og oplevelser var der masser af hele weekenden. Desværre nåede jeg kun at se 4 ud af de 10 forestillinger, 4 meget forskellige, med meget forskelligt udgangspunkt og tilgang. Fælles var dog glæden ved teater, og at alle kunne deltage.

Lørdag aften bød, udover festmiddag og et brag af en forestilling, på sang og musik leveret at HATs “husmusiker” Martin Dale, en festbombe der var med til at løfte stemningen og få sat gang i festen.

HAT havde formået at skaffe lokale sponsorer, og fået lavet en madaftale med SuperBrugsen i Haarby. De leverede rigtig lækker mad til alle måltider og i rigelige mængder.

Stor tak for det og stor tak for alle Sponsorernes støtte.

Mange frivillige knoklede både før, under og efter Festivalen, for at få det hele til at køre. Og køre gjorde det efter den udarbejdede turnusplan. Ærgerligt var det, at ikke alle dukkede op, – og at en enkelt på planen tænkte det var nok lige at vende sit tildelte sted i opstarten af vagterne. Det var et kæmpearbejde og alle var segnefærdige af træthed bagefter, men alle var også glade, “høje” og taknemmelige for succesen.

Virkelig ærgerligt at der ikke var massiv pressedækning både før og under Festivalen, så også byens borgere havde været opmærksom på de gratis teateroplevelser. Også generel presse-opmærksomhed til arrangementet, – til at HAT i samarbejde med DATS formåede at stable et så stort og vellykket arrangement på benene, – og derfor god reklame, – også til Haarby, – for det havde alle fortjent.

Stor teaterhilsen og tak til samtlige deltagende i festivalen.

Vibeke Jørgensen

Klik på billederne for at se gallerierne:

Åbningsreceptionen

Bagsværd Amatør Scene m. Angel

Horsens Amatør Teater m. Pulterkammeret

Aftenfest m. musiker Martin Dale

Odense Dramaskole m. Minestrones Drøm

Brian Thomsom m. Stagefright

Bagsværd m. En arnatist bekendelser

Haarby m. Velkommen til Sanderby

Teatret Drakomir m. Passport

Teater And og Måge m. Om Thor

Visens Venner m. Det er ganske vist