De gør sig virkelig umage
FOKUS: Rytme, tempo, pauser
Tekst og fotos af Peter Rafn Dahm
Som publikum har jeg brug for, at en forestilling skifter gear. Det er med til at holde min opmærksomhed, det giver mig energi, ro og pauser. Der er rigtig meget underholdning (i positiv forstand) at hente, hvis man sørger for, at ens forestilling er dynamisk, dvs. skifter mellem det højlydte-hæsblæsende og det stille-og-rolige. Uanset hvad forestillingen så i øvrigt handler om.
En forestilling, der arbejder fantastisk grundigt med dynamik, er Teater Mikados ”Til sidste fjer”. Her har jeg hele tiden på fornemmelsen, at instruktøren og skuespillerne har fødderne på speeder, kobling, bremse – og at de er i stand til at skifte tempo og rytme.
Læs også artiklerne:
RUMMET DIGTER SKAM MED PÅ FORESTILLINGEN . KAPITEL 1 om to forskellige scenografier til samme forestilling.
&
RUMMET DIGTER SKAM MED PÅ FORESTILLINGEN. KAPITEL 2 om instruktør Jens Damsager Hansens betragtninger over Glostrup Amatør Scenes opsætning af “Til sidste fjer”.
De tager naturligvis nogle klassiske hjælpemidler i brug: Lyd og lys. Men det er ikke det helt stor udtræk, bare nogle få lamper. Og ikke et fyldigt symfoniorkester, bare noget enkel, rytmisk lyd (musik). Men det virker! Blink-blink og bum-bum – selv i sin enkleste form – kan noget. Ikke, at Mikado arbejder total forsimplet, men pointen er, at lys og lyd er universelle sprog, som (næsten) alle mennesker reagerer på.
At det i ”Til sidste fjer” foregår på en enkel måde, giver god mening: Hele forestillingen er enkel i sit setup, og der er også kun to skuespillere. Det kan jeg godt lide: konsekvens og konceptuel sammenhæng i forestillingen.
Dét, der måske er mest imponerende og inspirerende, er skuespillernes evne til at gøre det samme som lyset og lyden. Bare med deres replikker og deres kroppe. Tingene, dvs. lys, lyd og skuespil følges ad. Igangsætter hinanden. Bremser hinanden. Og skuespillerne kan også sagtens uden lys og lyd. De er agile (hurtige, lette, smidige) i deres omstillinger, og det gælder både i tale og i bevægelse.
Det er en fryd at se, og jeg oplever en form for gavmildhed fra instruktøren og skuespillernes side. De gør sig virkelig umage for at underholde mig. Tak for det!
