Digtet krævede mod
Arne Johannsen forklarer om sine tanker i forbindelse med at opsætte en digtsamling til en teaterforestilling.
Antrocopæn Kreatur
Hvor abstrakt kan det blive?
Inden for maleriet er abstrakte billeder alment accepterede. Og selv er jeg ret glad for moderne danseforestillinger, der jo ofte har abstrakt karakter. Alligevel var det svært for mig selv, i min praksis som teaterinstruktør, at kaste mig ud i abstrakte eksperimenter. Måske fordi jeg var (og er) bange for at kede publikum, og fordi jeg savnede erfaring med instruktions-værktøjer – så som devising – der var velegnede til den form for teater.
Men så er det jo godt, at man kan blive tvunget ud i det, fordi et digt kræver det af én. I mit tilfælde blev det en radio-udsendelse på P1, der gjorde udslaget. Her læste Andreas Vermehren Holm op af ”Meditationer” fra digtsamlingen ”Antropocæn Kreatur”.
Jeg var faktisk med det samme klar over, at det dér – dét var jeg nød til at arbejde med teatermæssigt! Den første tredjedel af digtet, som jeg hørte og blev betaget af, er medtager nedenfor.
Beslutningen medførte en lang produktionsrejse, hvor mange ting blev prøvet af og nye samarbejdspartnere kom ind over mit arbejde. Blandt andet i form af en ung danser / koreograf, og en pige, der kunne noget med lyde og talekor.
Digtene i ”Antropocæn Kreatur” er ret forskellige, hvad form og sprog angår, hvilket man forhåbentlig får en lille fornemmelse af via uddragene nedenfor. Men fælles for dem alle er den totale mangel på tegnsætning, hvilket selvfølgelig krævede noget tilvænning, men som til sidst næsten blev en dejlig, lille sproglig udfordring.
Det fremtvinger på en meget fin og ’teateragtig’ måde, synes jeg, at man går i dybden med pauseringer og betoninger.
”Antropocæn Kreatur” er udgivet på forlaget H//O//F, og uddragene er medtaget her, med tilladelse fra forfatteren Andreas Vermehren Holm. Tak for det, Andreas!
Virkede det så?
Læs Peter Rafn Dahms oplevelse af Antrocopæn Kreatur ved at klikke her
jeg har lyst til at tage mit eget liv fordi der er ikke nogen løsning på det her fordi
det fortsætter hvordan kan I alle sammen opføre jer som om alt er normalt intet
er normalt I er alle sammen syge fordi I lader som ingenting I kalder mig gal
I siger det om mig I giver mig det navn børn på tolv år er lejemordere børn på
tolv år er prostituerede børn på tolv år bliver solgt til organhandel der er ikke
noget der er normalt og det fortsætter det bliver ved
Det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at dyret ikke har noget sprog fordi
det ikke har nogen ord
der er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at de ikke har nogen bevidsthed
fordi de ikke har noget sprog
det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at de ikke har nogen følelser fordi
de ikke har nogen bevidsthed
der er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at de ikke kan føle smerte fordi de
ikke har nogen følelser overhovedet fordi de ikke har nogen bevidsthed fordi de
ikke har noget sprog fordi de ikke taler
det er blevet sagt og skrevet og tænkt om dyr at det ord dyr betegner alle dem og
det er blevet gentaget og det er blevet brugt det ord og det bliver anvendt og det
indebærer at dyret ikke lider og det indebærer at dyret ikke ser os fordi det ingen-
ting ser fordi det ikke har nogen bevidsthed fordi det ikke taler og det indebærer
at dyret ikke eksisterer og det betyder at vi kan gøre hvad vi vil
det er blevet sagt og skrevet og tænkt om mennesket at det er skabt i Guds billede
bakterierne ligger spredt ud over bordet vi er ikke skabt i Guds billede
vi er ikke skabt i Guds billede vi holder det ikke i hævd vi er begyndt at forstå ord
kan ikke udtrykke alt hvad et menneske oplever giften kommer oppefra hældes
ned oppefra fine hænder raffinerede fingre fulde af sprog besatte af ord
du sprøjter ikke med gift på marken hvis du går på knæ i marken du sprøjter ikke
jorden med gift hvis du er tæt på jorden du kan mærke det i lungerne du kan
mærke det i kroppen hovedet du kan lugte det på hænderne i drikkevandet du
kan mærke det på huden sanserne formidler
jeg har en smerte i soldaten i kødkvæget i millioner af liv verden over at næbbene
bliver klippet midt over at bevidstheden at øjnene forbliver åbne i øjeblikket
at det sker på den måde at uden lindring at kønnet bliver skåret op og flået ud
fjernet at uden lindring og omsorg at uden omtanke at blodet løber fra halsen og
ud over cementgulvet at blodet går til spilde under den store krop at koens åbne
øjne at øjnene forbliver åbne men opgiver at bede om hjælp og hyler
men ikke for at leve og ikke for at dø
