Dunkelfolket med Adagio
DATS Ambassadør René Foshammer har set Dunkelfolket med Adagio på Ord- og Litteraturfestivalen Ordkraf i Aalborg
Tekst og foto: René Foshammer, DATS Ambassadør
I min egenskab af DATS-Ambassadør blev jeg inviteret ind at se Dunkelfolkets forestilling “Adagio” (Det er rigtigt, man kan invitere os).
En forestilling omtalt som “En intens teater- og musikforestilling om en muldvarp med kyllinger som søskende og en fælles eventyrlig rejse, der fører til en glædelig opdagelse. Anført af bratschist Marius Ungureanu og pianist Monique Popescu og med strubesang af Jonas Jacobi Jensen.”
Forestillingen skulle spille på Generatorscenen. Og da jeg stadig ikke er helt stedkendt i Aalborg, ankom jeg i god tid – og godt for det.
Det viste sig, at Dunkelfolket var en del af Ordkraft, som er en Ord- og Litteraturfestival for litteratur og ordkunst. Ordkraft – man kan næsten smage ordet, og forstår umiddelbart, hvilken styrke, der er på spil her.
Det var et stort set up. Og jeg synes, at det er flot, at en af vores medlemsscener, på fornem vis, repræsenterer amatørteatret i den sammenhæng.
Mens jeg sad og så forestillingen, som er ordløs, forekom det mig endnu stærkere, at netop til et arrangement som Ordkraft, så kommer en teatergruppe og viser kraften ved fravær af ord.
Og at der netop var interesse for det udtryk, viste sig ved, at der måtte afvises ca. 30 publikummer på døren.
Nu så jeg forestillingen indendørs og på en mindre scene, og der er ingen tvivl om, at som udendørsforestilling med mere plads, vil den virkelig brede sig ud.
Efter forestillingen fik jeg en snak med gruppen, hvor jeg fik at vide, at forestillingen var nr. 2 i en række på 4, som vi så kan glæde os til at se.
Da jeg nu så spillerne uden masker, måtte jeg spørge dem, hvorfor de ikke var tilmeldt vores kommende Senior festival (det kan man godt tillade sig, når man selv er senior) Svaret var: Det er der ikke tid til, de havde så travlt, dejligt at høre, men æv for festivalen.
På cyklen hjem slog det mig, at hver gang DATS, fra det store udland, opfordres til at finde et teaterstykke, der kan forstås af alle, er det altid Børn og unge, der efterspørges.
Måske er det ved at være tid til, at vi sender det tavse grå guld ud i verden.
