Med Dunkelfolket til karneval på Sardinien: Man mærker hjertevarmen med kropssproget
Tekst og foto: Dunkelfolket
I februar 2024 var det tredje gang, at Dunkelfolket har været til karneval på Sardinien. Aftalerne er lavet i samarbejde med italienske Rita Maria Porcu, som er medlem af den internationale karnevalskomité. Kirsten Gitz-Johansen har lavet alle Dunkelfolkets flotte træmasker, som passer så godt ind i det sardinske karneval, at gruppen er inviteret igen i 2025
Vi var en flok på 11, der tog til Gairo, en lille by i bjergene på Sardinien, som den første udenlandske gruppe, der deltog i dette lokale karneval, hvortil der kom 10 andre grupper fra øen.
Vi blev vartet godt op af et par lokale engelsktalende guider, der gjorde vores ophold spændende, både som turister og som aktører i paraden
Fredag blev vi vist rundt i ”Spøgelses byen” (gamle Gairo), som ligger lidt længere nede af bjerget. Byen blev evakueret i 1960erne, da der havde været et voldsomt regnvejr i 7 dage og 7 nætter og der var stor nedstyrtningsfare for husene. Heldigvis gik kun et menneskeliv tabt. Beboerne var dog ikke glade for statens beslutning om at flytte byen, og den sidste indbygger flyttede først 18 år efter beslutningen.
Om eftermiddagen blev vi kørt til Gairo Sant Elena. Et stort grønt bjergområde med klipper og en fantastisk udsigt. En flot og spændende oplevelse.
Lørdag startede karnevalet med et kæmpe bål midt på Torvet, som brændte til langt over midnat. Bålet er en gammel tradition, og trækullene bliver brugt til at male sorte ansigter på aktørerne i paraden. En del af aktørerne er udklædt som vilde dyr med skind, kranier og knogler fra får, køer, lam og heste. De repræsenterer den vilde natur, som vi her om foråret skal “tæmme”.
Hertil er en stor del udklædt som hyrder med kæmpe klokker, skind, kæppe, kæder, piske. De fanger de vilde dyr ved at slå og binde de vilde, endda symbolsk slå dem ihjel. Når hyrderne fester over sejren, vågner de vilde stille op og lister væk. Naturen kan ikke tæmmes og vil altid vende tilbage.
Paraden starter ved det mægtige bål på torvet og går rundt i de små gader i byen. Undervejs klatrer de vilde dyr op af nedløbsrør, kravler ud på altaner og brøler ud over byen. Det går heftigt for sig. Da vi var første udenlandske gruppe, der nogensinde har deltaget i deres karneval, var vi meget spændende og publikum var meget optaget af os. Så der blev drillet og leget og taget en masse fotos. Efter den store bespisning på torvet, blev der spillet op til dans rundt om de ulmende gløder. Folkedanse, som ALLE kunne danse med på, store, som små, teenagere og bedsteforældre. Alle tog hinanden under armene og dansede i kæder til de forskellige folkedanse. En festlig afslutning med nærvær, glæde og sammenhold i den lille by.
Under vores ophold i Gairo blev vi beværtet på bedste vis med lokale råvarer; pasta til hvert måltid og grillstegt lam serveret med tyndt brød. Vi fik serveret den lokale hjemmelavede vin, som er fremstillet helt uden tilsætningsstoffer og smagte vidunderligt. Desserten var forskellige slags anderledes oste, frisk frugt og flere slags søde kager. Kaffen fik vi på den lokale cafe og bar.
Mange i byen deltog og var aktive på en eller anden måde i Dunkelfolkets deltagelse i karnevallet. Chauffør, guide, medhjælper med maden og bålpasser. De ville alle gerne snakke med os og være sociale med os, selvom kommunikationen var lidt besværet af, at de fleste i byen kun kunne tale sardinsk. Men hjertevarmen mærker man heldigvis tydeligt med kropssproget, som jo netop er Dunkelfolkets speciale.
