En eventyrlig kostumetur – med det magiske tog
Tekst og Foto: Peter Rafn Dahm
OUT – Odsherred Unge Teater – har markeret sig med store musikdramatiske eventyrforestillinger. Vilde og dramatiske historier. Masser af medvirkende børn og unge. Store og forførende optrin. Og imponerende flotte scenebilleder – med kostumerne som fortryllende – og magisk – kolorit.
Det magiske tog
Hos OUT er det i høj grad billederne – og musikken – der ”taler” med et overrumplende og overdådigt sansebombardement. Det gælder også ”Det magiske tog”. Hvor vi kommer vidt omkring på en magisk rejse – fra nutiden op og ned gennem historien, og med besøg på, i og fra andre kloder, civilisationer og universer.
Vi møder punkere, flippere, affalds- og losseplads-skabninger, skærsommernatsdrømmere, indbyggere i antiikken, vikinger og barbarer, rum-klode-væsner og teknologiske robothære – alt sammen i en aldeles imponerende kostume-tour-de-force.
Kostumer – hvor ordet ikke rækker
Udover at være imponerende, er det også yderst inspirerende at opleve, hvor kreativt og fantasifuldt man kan udnytte og kombinere alverdens – ofte ganske ydmyge – materialer til at skabe fantastiske klædninger. Der forførerisk og helt uimodståeligt drager os – publikum – med ind i ukendte og anderledes verdener, som man knapt nok kan sætte ord på.
Kostumerne fungerer i høj grad som ”magiske motorer” og ”forvandlings-kalejdoskoper”, der åbenbarer og fremtryller det ene ”drømmesyn” efter det andet, på den store rejse ind igennem fantasiens og forestillingsevnens kryptiske krinkelkroge.
Således bliver kostumerne et vigtigt og nærmest selvstændigt lag eller spor i historien. Hvor det er materialer og teksturer, farver og former der bærer os og fortællingen steder hen, hvor ordet ikke rækker.
Det ydre, overfladerne, skuespillernes klædninger bliver på forunderlig vis en slags indre stemme, der taler et ordløst, men uhyre udtryksfuldt sprog. Om steder, tilstande og væsner vi kun kan rumme som billeder. Smukke og indtrængende billeder. Men også tavse i den forstand, at vi ikke kan beskrive dem i og med ord, og dele dem verbalt med hinanden.
Prøv at kigge på ”skralde-krinolinerne”, på ”tech-krigerne”, på den blå ”hjerne-dronning” og hendes undersåtter. (Mine) ord bliver fattige i forsøget på at beskrive dem. De skal ”be-gribes” med øjnene. Og så må vi bare bære dem med os på de indre nethinder. Som et stærkt eksempel på, at kunst kan ”sige det usigelige”, når den bevæger sig ind i eller ud i nyt og ukendt land, og gør både verden og livet større.
