“Jeg stjal et stykke tyggegummi”
Sådan er ”ugerning” glemmer man aldrig. Og erindringen kan hurtigt udvikles til et lille teaterstykke, der vækker personlige minder og skaber genklang hos publikum. Det er, kort fortalt, hvad erindringsteater går ud på.
Tekst og foto af Peter Rafn Dahm
En novembermørk mandag aften midt i måneden afholder vi den første ”Fynske Stjernestunder-workshop” hos Søndersø Amatør Teater Gruppe (SAG). Selv om der også øves på en seniorteater-forestilling samme aften, er fremmødet ganske flot – 10 medlemmer af gruppen samt medlem af socialudvalget i Nordfyns Kommune, Gitte Kristiansen.
Glemmer du så husker jeg
Pia Longet, generalsekretær i DATS, fortæller kort om projektets ambition, omfang og økonomi. Jesper Aagard, lokal teaterkonsulent i DATS, gennemgår selve teaterforløbet, fra udvikling af små teaterstykker, baseret på spillernes egne erindringer – til visning på lokale aktivitetscentre og/eller plejehjem – og små teaterforløb med de ældre borgere, baseret på déres erindringer.
Anne Kristiansen fortæller om sine erfaringer med erfaringsteater i Guldborgsund og Lolland Kommuner. Hendes gruppe på Sprøjtehusteatret, ”Mindernes teater”, har skabt forestillingen ”Glemmer du så husker jeg”, som de har turneret med til et dusin aktivitetscentre og plejehjem. De har også samarbejdet med skoleelever om at interviewe ældre og både visualisere og dramatisere deres erindringer. Og nu er ”Mindernes teater” i fuld gang med at udvikle deres anden forestilling.
Efter oplægget inviteret Anne alle ud på gulvet til en kort opvarmning og ”skærpelse af opmærksomheden”.
Del din erindring
Derefter organiserer hun 2 fortællegrupper, hver med 4 deltagere. I løbet af en halv time skal alle dele en erindring med deres gruppe. Gruppen skal vælge én erindring som enkelt og hurtigt kan dramatiseres og spilles som teater. Så skal der fordeles roller og øves. Eneste regel er, at man ikke må spille hovedrollen i ens eget erindrings-spil. Der arbejdes koncentreret i begge grupper. Og grines en del. Så beder Anne første gruppe om at gå på gulvet. Der er kun gået en halv time, men gruppen er klar og har noget vise. Først bliver de bedt om at stille op til en ”Forestillings-plakat” – en opstilling der tydeligt viser hvad spillet handler om. Spillets titel er ”Tyggegummiet”. En erindringsfortælling om børns tyvetogt hos en lokal købmand under en skoleudflugt. Efter visningen giver vi andre respons – hvad rammer os, hvor ligger styrkerne, hvordan kan spillet udvikles? Derefter ser vi spillet endnu engang.
Så går næste gruppe på med deres forestilling: ”Danmark rundt på 3 dage – og 17 år”. En tumultarisk ungdomsodyssé, der både går omkring Horsens, København og Samsø, på under 5 minutter. Endnu engang ser vi spillet, giver respons og så bliver der spillet en anden og sidste gang.
Anne slutter af med nogle pointer. Hvor enkelt og hurtigt det er at komme i gang. Hvor effektivt og konstruktivt man kan arbejde, hvis man virkelig lytter og siger ja til hinanden. Hvor meget godt stof vi har ”lige ved hånden”: Vi bærer alle rundt på masser af erindringer, som vækker genklang og genkendelsens glæde hos andre.
Nu er det tid til at melde sig til og lægge de kommende workshops i kalenderen. Så er aftenen ovre – og Fynske Stjernestunder er ”sat på scenen” i Nordfyns Kommune.
