En regnfuld, blæsende og kold søndag morgen den 10. december 2023 mødtes 12 teenagere og 2 voksne, de unge kaldte det midt om natten. Kl. 04.05 var der afgang fra Randers, og vi ankom 26 timer senere til Delhi i Indien. Kufferten var pakket med sommertøj, kostumer og 28 puder – to i hver kuffert.

Holdet er klar til afgang:

Vi var for anden gang inviteret til Ryan International Children’s Festival. I 2019 besøgte vi festivalen for første gang, og glæden var stor blandt vores elever, da vi voksne besluttede os for at gøre det igen, og en ny flok unge var klar til at tage til Indien for at vise dansk teater for et internationalt publikum.

Den officielle plakat:

De 12 elever mødtes i efteråret 2023 for at lave en specifik forestilling ud fra festivalens overordnede tema ”Let’s have fun”. Det blev til forestillingen ”An ironic day of fun”, hvor de legede forestillingen frem, men hvad er egentlig sjovt? Er det at tage benene på nakken sjovt? Eller er det sjovt at udstille sig selv som fjoget? Er det vi ser på telefonen sjovt? Var alting sjovere i gamle dage? Er det sjovt at få en pude i hovedet? Eller er det hylende morsomt at sprøjte maling på en helt ren hvid skjorte? Vi ved det ikke, men spændingen var stor, for griner de unge i Indien af det samme som unge i Danmark?

Holdet i kostumerne som vi havde det sjovt med at lave. Det er herrerskjorter farvede med vandpistoler med soffarve i. Og JA de havde skjorterne på og skød på hinanden:

I Delhi blev de tolv unge hentet af deres værtsfamilier, og de to voksne blev kørt til hotel. De unge boede to og to sammen hos en jævnaldrende indisk skoleelev.

De første to dage blev brugt på at se nærmere på nogle af Delhis seværdigheder.

I bedste indiske stil blev selve festivalen åbnet i en kæmpe hal med plads til 7.000 publikummer. Lille os var på scenen og dansede Bollywood-dans til stor morskab for de indiske skoleelever. 

Vores nationaldragt:

Der deltog tæt på 10.000 børn og unge fra hele verdenen i festivalen. Der var deltagere fra tyve forskellige lande blandt andet blandt andet Slovenien, Iran, Ukraine, Litauen, Thailand, Italien og så Teaterskolen Kastali’a fra Randers.  

Foran os sidder teaterfolk fra Malaysia, og bagved er det folkedansere fra Polen og rundt om os indere. Vi forsøger virkelig at klæde os festligt og smukt, men det kan være svært, når det mest danske vi har er Dannebrog:

En del af det planlagte program fra den indiske organisations side var, at vi skulle på besøg på forskellige skoler og være sammen med indiske børn og unge. Det var en stor oplevelse at få et lille indblik i en skoledag med op til fyrre elever i hver skoleklasse med en enkelt lærer.

Modtagelse på Noida Ryan skolen. Som gæst i Indien betragtes man som en gave fra guderne, så der blev kræset om os:

Vores unge teaterelever var på forhånd meget spændte på at skulle spise indisk mad, og selv om det var blevet advaret mod at spise streetfood, da hygiejnen ved madboderne ikke helt lever op til de danske standarder, så klarede de sig alle skidegodt igennem det indiske køkken (not spicy, please) uden problemer. Meeen der blev vist sat stor pris på de aftener, hvor værtsfamilierne bød på traditionelle danske retter som kylling fra KFC, pizza og besøg på MS Donalds.

Kulturforskelle:

Vores forestilling “An ironic day of fun” havde vi først spillet herhjemme på dansk, og noget af ventetiden i lufthavnen i Frankfurt blev brugt på at oversætte forestillingen til engelsk og øve lidt, så den var klar til det internationale publikum. Scenen der skulle spilles på, var ikke så stor, men salen var fyldt og publikum tog godt imod forestillingen, der sluttede med en invitation til publikum om at deltage i morskaben ved at være med til en pudekamp.

Vores forestilling:

Som en del af festivalen deltog Teaterskolen Kastali’a i forskellige workshops. Vi havde en deltager med i solosang, der gav en flot version af John Lennons Imagine, men præstationen var dog ikke nok til en topplacering. Til trods for flotte kreative udfoldelser af både de to, der var med i håndmaling, af det par der deltog i ”Lav et kostume af avispapir” samt af trioen der lavede en hånddukke af en skjorte og noget ståltråd blev det heller ikke til udmærkelser i disse aktiviteter.

Mange deltog i de forskellige workshops, fordi det var konkurrencer i at være bedst, vi deltog for at have det sjovt:

På meget kort tid besluttede vi os at deltage i festivalsworkshoppen Street Play. Det blev til disse væsner, der sluttede af med at føde/skide en pude – så’n lidt apropos Indien-mave.

I denne workshop med over fyrre deltagende grupper, endte vi dog lige udenfor de absolutte topplaceringer. Men vi havde det sjovt:

Væsnerne kom på scenen med hver sin følelse og en vokallyd, der passede dertil, og de spredte stor glæde og fælleskabsglæde hos publikum som det ses på billedet, der fuldt ud levede op til festivalens tema om ”Let’s have fun”.

Puderne brugte vi igen til pudekamp, for det er da sjovt at slå nogen med pude:

Efter at have tilbragt fem dage i den centrale del af den indiske hovedstad var det tid til at skifte bopæl og hilse på de nye værtsfamilier. I Ghaziabad, som er en nordligliggende forstad til Delhi, virkede det som om, fattigdommen var mere udpræget, men farverne, venligheden og smilene var ikke færre af den grund.

Velkomst på vores anden skole. Igen blev vi taget imod som guder:

På skolerne blev vi præsenteret for mange udstillinger om de forskellige indiske regioner med modeller lavet i billedkunst, masser af egnsretter og fortællelystne indiske børn og unge. Vi blev også inviteret med i idrætsundervisningen og fik spillet både basketball, volleyball, fodbold og en indisk skolegårdsleg, der lignede en blanding mellem vikingespil, dødbold og ølbowling uden drikkevarer. Vi forstod ikke rigtigt reglerne, men det gav mange grin mellem indiske og danske unge.

På de skoler vi besøgte, blev vi bedt om at vise noget typisk dansk. Vores elever valgte at lave teaterlegen ”Alele cissa conga” med alle skolens elever. Og det var 2.500 stk. (på hver skole) ret godt gået. Så 5.000 indiske skoleelever har nu lært en dansk teaterleg at kende:

Den 21. december vendte vi hjemad til det kolde nord og juleanden.

De 12 elever blev bl.a. bedt om at reflektere over, hvad de lærte ved at være en del af en gruppe på oplevelsesrejse til Indien.

• Jeg er ikke god til at være social i større grupper i længere tid
• Jeg funger bedre, end jeg troede i en gruppe over længere tid
• Jeg har opdaget, hvor vigtigt det er at tolerere hinanden og alle vores forskelligheder
• At jeg skal være bedre til at rumme flere mennesker over længere tid, men var bedre til det end jeg forventede
• At jeg kan slappe af og være mig selv med masser af mennesker, jeg kan lide, selvom der er andre fremmede
• At selvom vi er så forskellige, er vi alle så ens på nogle punkter
• At jeg sagtens kan have det sjovt med nogen, der er meget yngre end mig selv
• Tålmodighed og rummelighed. Ens humør påvirker de andre
• Lad ikke dine følelser gå ud over andre
• At det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tryg ved gruppen, så jeg kan slappe helt af
• At vi sagtens kan hænge godt sammen trods aldersforskel, og at jeg sagtens kan snakke med folk med andre aldre
• At selvom vi er vidt forskellige, har alle en pointe