KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som gode råd og faglige betragtninger, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.

Det er en gammel opfattelse af teaterrummet, at det består af fire vægge, hvoraf den vendt mod publikum er usynlig. Hermed deltager publikum som observatør og bliver ikke anerkendt af de optrædende på scenen. Både de medvirkende og publikum lader altså som om, at det, der foregår på scenen, er fiktivt, og at den virkelig verden begynder der, hvor scenen slutter (en såkaldt fiktionskontrakt). Gennem teaterhistorien begynder man dog langsomt at bryde med denne form, hvor særligt dramatikeren Bertolt Brecht i midten af 1900-tallet går forrest mod et brud med det naturalistiske og hverdagslignende teater. Det gør han gennem sit udtryk verfremdung, hvor han med illusionsbrydende, eller fremmedgørende, teknikker fremhæver det kunstige i stykket og dermed opfordrer publikum til at forholde sig distanceret og mere reflekteret til det, de oplever på scenen.

Disse teknikker kan se ud på mange måder. Hos Brecht var det blandt andet at vise skilte med metarefleksioner om handlingen, at lade den samme spiller bevæge sig ind og ud af to værdimæssigt uenige karakterer eller at tale direkte til publikum. Som teaterskaber kan du garanteret komme i tanke om dine egne eksempler fra forestillinger, du har set eller skabt selv. Dem der står klarest i min erindring, er Jesper Justs forestilling Cadavre Exquis på Republique (2019), der live-filmede publikums reaktioner og blæste dem op på en storskærm, eller Opvisning i lavt selvværd, jeg så på Teater Sort Hvid (2019), der udleverede dåseøl og stillede spørgsmål til publikum som ”Er nogle af jer vokset op med alkoholiske forældre?”, hvorefter flere rakte hånden op. For nyligt bryder Inden for murene på Det Kongelige Teater (2024) den fjerde væg ved at sætte sig om et bord ”samen med publikum”, altså ved at placere stolene yderst på scenen og hertil hilse og skåle med os, som var vi en del af selskabet.

Her kommer nogle gode råd til, hvad I kan være opmærksomme på, når I vælger en måde at bryde med den fjerde væg i jeres forestilling:

1. Gør jer det klart, hvorfor bruddet er nødvendigt
Ligesom med alle andre teatralske virkemidler, bør I have gjort jer nogle tanker om, hvorfor netop dette skal inkluderes i forestillingen. Det gælder i særlig grad, når det handler om at bryde den fjerde væg, da det at bryde med illusionen er det måske mest effektive virkemiddel, man som teaterskaber kan hive op af værktøjskassen. Lægger jeres emne op til ekstra refleksion hos publikum? Ønsker I direkte at komme i kontakt med publikum? Og hvorfor? Skal deres reaktioner indgå i forestillingens videre forløb eller fortsætter den uafhængigt af udfaldet? Hvad ønsker I, at publikum skal opleve, forstå eller føle? Publikum rives ud af fiktionskontrakten, når den fjerde væg nedbrydes, og den kan derefter være svær at genskabe, så overvej, om det er i netop denne forestilling, I skal bruge det.

2. Vær bevidste om bruddets implementering
Det vigtigste er, at I som afsendere er klar over formålet med grebet, så det kan modtages af publikum med overbevisning og dermed også tryghed. Fremmedgørelsen af hele den fiktive situation kan sætte spot på dilemmaer og fremhæve altings dobbelthed. Det er en oplagt måde at få publikum til at reflektere en ekstra gang, også over sig selv, og dén opgave bliver lettere for publikum at forstå, hvis I som skabere er klar over, hvad formålet med det nyopståede rum er. Omvendt er det også vigtigt ikke at forklare for meget, men at lade der være plads til, at publikum selv kan vurdere, hvordan noget skal forstås, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i en given situation mv. I bør også overveje, hvornår grebet introduceres i forestillingen. Dramaturgisk kan det være bedst at vente til efter forestillingens vendepunkt, da forestillingens koncept eller fortælling er godt introduceret, og grebet dermed fremstår som et større brud med dynamikken og får en større virkning. Er grebet en del af den gennemgående fortællemåde, kan det med fordel implementeres fra start.

3. Vær opmærksom på bruddets påvirkning på publikum
Et brud med den fjerde væg i en forestilling, der ellers opretholder illusionen, kan være grænseoverskridende for publikum, der ofte ingen mulighed har haft på at forberede sig, dette på både godt og ondt. Det er op til jer at vurdere, hvordan en eventuel publikumshenvendelse skal foregå, om de medvirkende skal have tid til at aflæse publikums signaler, inden de henvender sig, om alle naturligt bliver inddraget eller noget tredje. Det er også væsentligt at reflektere over, at vælger man at åbne rummet op, skal man også kunne håndtere de forskellige udfald. Er fiktionskontrakten først brudt, kan publikum på lige fod med de medvirkende føle sig berettiget til at bidrage til forestillingen. Derfor kan det være en god idé, at I tænker forskellige scenarier igennem, så I har en plan for, hvad I gør i tilfælde af noget udover jeres forventning, vil ske, særligt, så I kan give publikum en tryg modtagelse af de reaktioner, de inviteres til at bidrage med, og som bør behandles med åbenhed og respekt.  

Læs også

Læs også