KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som gode råd og faglige betragtninger, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.

En af de mest hyppige kommentarer, man som skuespiller får, er ”hvordan kan du dog huske al den tekst?”. Det er en del af teatrets magi, at man som publikum ikke kender til alt det bagvedliggende arbejde, men blot kan læne sig tilbage og nyde resultatet.

*Hvis man er til forskningsbaseret evidens, vil jeg henvise til denne artikel af Marie Fugl, der omhandler Theresa Schilhab’s neurovidenskabelige forskning, som finder belæg for, at vi husker bedre jo flere sanser der aktiveres (”Det jeg sanser, husker jeg”) – https://pure.au.dk/portal/da/publications/det-jeg-sanser-huskerjeg .

Det er dramatikerens ord!
En del af den tilgang, jeg læner mig ind i, handler om at gøre teksten til sin egen, og forstå HVAD der snakkes om i scenen, mere end HVILKE ord der siges. Med fokus på stærke intentioner, motivationer og omstændigheder kommer ordene naturligt frem og teksten bliver flydende og levende.

”KIG I MANUSKRIPTET, JACOB!” var en kommentar, der kom ret ofte på teaterskolen, da jeg alt for ofte fik lagt mine egne fyld- og erstatningsord ind i teksten. I mange opsætninger kan der opfordres til den form for flydende sprogbrug for at gøre teksten mere til din egen, men som skuespiller bør du huske, at det er dramatikerens ord, vi formidler (som oftest). Vend derfor tilbage til manuskriptet (ofte og jævnligt), og ret dine omstændigheder og motivationer til, så du holder fast i at finde vejen til teksten, som dramatikeren har haft til hensigt.

En metode til at lære tekst
I artiklen om Theresa Schilhabs’ forskning dokumenteres det, at jo flere sanser, der aktiveres, når vi mennesker oplever noget, jo større chance er der for, at det lagres i vores hukommelse. Det er værd at bruge aktivt, når vi skal lære en tekst. Du skal læse og forstå, men du er også nødt til at få teksten ”i kroppen”, som man siger. Mange vil opleve, at teksten først rigtigt læres, når scenegangen lægges, og det hænger rigtig meget sammen med, at du her får fysikken sat sammen med dit indre billede af teksten. Vær derfor fysisk, når du skal lære din tekst, og hægt meningen i teksten sammen med konkrete fysiske handlinger og tydelige indre billeder.

At lære en dialog
I stedet for at ”huske” hvad du skal sige, så snak med din medspiller om hvad der foregår i den scene, I skal spille. Hvad er der på spil for karaktererne, og hvad vil de med hinanden (omstændigheder og motivation). Når I nu øver dialogen så lyt aktivt, til hvad din medspiller siger, og overvej, hvad der kunne få dig til at svare præcis det, der står i manuskriptet. Hav evt. et manuskript lagt ud mellem jer, men rejs jer op og ”spil” dialogen med hinanden. I kan skele til teksten for at holde styr på, hvor I er, men fokuser på hinanden. Læg mærke til ”hvad” dét der bliver sagt, gør ved jer. Her kan I f.eks. tage noter for at huske den rejse, teksten bringer jer ud på. Undersøg, hvad I naturligt ville foretage jer under denne dialog, og bevæg jer fysisk rundt, mens I øver. I kan senere, sammen med instruktøren, rette scenegangen til.

At lære en monolog
Som del af din forberedende analyse af teksten markerer du med blyant de steder, hvor du fornemmer, at en tanke skifter eller en ny opstår. Sæt f.eks. en lodret streg mellem de to ord, hvor du fornemmer skiftet ligger.

Stil dig på gulvet, hav god plads omkring dig og tag dit manuskript med i hånden. Begynd nu at fremsige monologen, mens du fysisk bevæger dig i en lige linje. Når du kommer til en markering, skifter du fysisk retning, inden du fortsætter teksten. Det er vigtigt, at du er tydelig i din fysik, og bruger den til at understøtte skiftet, du har markeret.

Oplever du, at det nu fornemmes unaturligt med skiftet, kan du viske stregen ud og placere den et nyt sted – prøv så frasen igen, til du er tilfreds med at skiftet ligger rigtigt.

Gentag ”turen” med de tydelige fysiske retningsskift nogle gange. Når du kommer på gulvet til prøverne, skifter du dem ud med fysiske handlinger i scenen (rejser sig fra stolen, sætter koppen på bordet, slår i væggen, holder vejret etc.).

Når det kommer til mere abstrakte begreber, som replikker der kredser om en relation eller noget andet ”umærkbart”, er det endnu vigtigere, at du gør dine indre billeder konkrete. Hvem snakkes der om, hvad betyder de for dig og hvilke konsekvenser er på spil for dig i situationen (intention). Gør dig umage og vær specifik med detaljer og nøjagtighed. Så vil du opleve, at teksten og replikkerne kommer naturligt til dig, og at du ikke længere skal bruge kræfter på at ”huske”, hvad du skal sige.

—

Jeg håber du kan bruge de nævnte metoder, og at du er blevet inspireret til at dykke længere ned i arbejdet med at lære og levendegøre replikker og tekst. Husk at man altid er velkommen til at kontakte vores konsulenter hvis man har spørgsmål eller brug for sparring – også i forhold til metoder og værktøjer til skuespillets mange facetter.

Knæk og bræk ude i prøverummet!

-Teaterfaglig konsulent, Jacob Melchior (29 31 00 79 / jacob@dats.dk)

Læs også

Læs også