Hvor er idéen til forestillingen kommet fra?
Idéen til forestillingen er kommet fra en masterclass, som Svendborg Bibliotek afholdte for nogle år siden. Underviser Morten Pape bad os skrive om noget der gør ondt. Han gav os 5-10 minutter, og på den måde skrev jeg om Livredder eller Forlængerledning, som stykket også hedder. Jannie Schødt fra Baggårdsteatret i Svendborg var med til masterclassen, og hun kunne se, at teksten kunne bruges som et teaterstykke.

Og hvorfor handler Livredder om stomi?
Som sagt skulle teksten handle om noget personligt, som gør ondt. Stomi er et tabu, noget vi ikke taler om, og som få kender til. Grunden til at stykket også hedder Forlængerledningen er, at jeg kalder min egen stomi for forlængerledningen.
Livredder sætter fokus på det at være ung med en livsændrende sygdom og samtidig være kvinde og ville det samme som andre. Hvordan tager man en ungdomsuddannelse med stomi? Går i svømmehallen? Har sex?

Hvordan har I grebet manuskriptet an?
Efter masterclassen i Svendborg begyndte jeg at skrive. Jeg blev dog nødt til at stoppe, da det psykisk var for hårdt. Jeg kom tilbage til den tid, hvor det hele startede. Så det endte med, at jeg grædende fortalte, hvad jeg følte, og min lillesøster Bahar Kirici skrev stykket. Manuskriptet er efterfølgende blevet ændret nogle gange. Men generelt kan det siges, at de steder, hvor publikum griner, det er min søsters idéer. Den del af stykket, hvor værterne kommer ind, er tilføjet af instruktør Alexander Wacherhausen Kasch og skuespillerne Clara Thorsted, Laura Ellehave Jensen og Simon Ellehave Jensen. Da stykket er bygget op over min idé, synes de alle, at jeg skal have kredit for den, men jeg vil meget gerne takke dem, så herfra skal der lyde: TAK FOR JERES HJÆLP.

Hvor længe har gruppen arbejdet sammen?
Efter reading på festival Karavanens første år har vi arbejdet sammen. Og for at realiserer stykket har vi fået støtte fra B&U teatret, Baggårdsteatret og Kulturregion Fyn. Her vil jeg takke Marie Hauberg fra B&U teatret og Gitte Gry Bech Ballesheim fra Baggårdsteatret. Det var dem, der arrangerede de ting, der var nødvendige for at få den bragt til live.

Stykket er jo tiltænkt at skulle sætte fokus på et tabu. Hvad har I fået af reaktioner på stykket?
Vi har fået god respons på stykket. Jeg kan tydeligt huske en kvinde der sagde, at hun ville ønske, at hun havde set det for 25 år siden, da hun havde fået hendes stomi. Hun havde akkurat de samme spørgsmål. Og der var andre, der også sagde ja, at de ville ønske, at den var skrevet tidligere. 

Hvis en ung pige i Tyrkiet skal have stomi, hvordan opdager hun så, at I har lavet Livredder?
Vi er i gang med at kontakte deres stomi foreninger og via sociale media.