Livsefterårets intense farver
Tekst og Foto: Peter Rafn Dahm
Spektret mellem gul, rød og brun – jordens gyldne farver såsom gyldengul, okker, sienna og umbra – er efterårets signaturkulører. Den farvemæssige eksplosion, der kendetegnet overgangen fra grøn og blomstrende sommer til vissen, bladløs og slumrende vinter.
Slut med pis
Anskuer man efteråret og dets farver symbolsk, kunne man kaldet det de levende væksters ”sidste kulmination”. Den sidste kraftpræstation og insisteren: ”Vi lever stadig, vi lever til det sidste og vi lever stærkt og fuld ud lige til det er vinter og SLUT”.
Sådan har personerne i Kamiila Wargo Breklings SLUT det også. De tilhører generationen, der har gennemlevet den buldrende og turbulente efterkrigstid med velfærdssamfund, ungdomsoprør, opbrud i kønsroller osv – og har nydt godt af det hele. Og de nægter at blive gamle som deres forældre og bedsteforældre blev det. De vil leve, ja de lever, fuldt ud, og nyder og lever livet i fulde drag sålænge de overhovedet kan – lige til det er SLUT.
Målt pr fødselsdato og målt i leveår er de over 60, måske endda pensionister, men gamle = udlevede og færdige, føler de sig ikke. Slet ikke.
Om “Slut”
Igennem forestillingen, der er opbygget af kortede klip og enkeltscener, får vi skiftevis indblik i livet set i bakspejlet – markante episoder i tilværelsen, historiske milepæle og hverdagsglimt. Alternerende med indkig i livet lige nu, med både fritid og travlhed, børnebørn og skavanker – og den lille frygt for fremtiden.
Om kostumerne
Som jeg oplever, og fortolker det, har Drakomir netop klædt spillerne i ”efterårets” smukke og gyldne farver. Farver der gør mennesker og kroppe tydelige og meget nærværende på scenen. Farver der giver personerne ekstra ”fylde”. Farver der insisterer på et sanseligt her og nu, på pulserende og vibrerende liv.
”Slut”-kostumerne er et godt eksempel på, hvordan man med enkle, klare og konsekvente valg giver sin forestilling et ”udtryk der gør indtryk”. Og skaber en karakteristisk stil, der markerer et afklaret syn på tekst og tema – og derved farver vores – publikums – oplevelse af alting. I Drakomirs ”Slut” handler det, i mine øjne, om at give alle roller ”rygstød” – gennem en kærlig og solidarisk fremstilling af hele mennesker med både styrker og svagheder. Men fremfor alt mennesker med den ”fylde og tyngde”, den erfaring og indsigt, og den værdighed der er resultatet af en masse levet liv.
Farver og arrangementer skaber det ene varme, smukke og poetiske billede efter det andet. Og bidrager til en meget livsbekræftede forestilling, der – trods titlens ”Slut” – er fuld af og fylder os med håb. Der er (stadig) noget se frem til her i livet. På den led formidler forestillingen et vigtigt budskab, også til andre generationer: I skal ikke frygte livet og alderen. Der er så meget godt i vente. For efterårets farver er de allersmukkeste!
