Opstart af et børnedramahold?
af B&U-projektkonsulent, Signe Amalie Bjerre
foto: Haarby Amatør Teater
01.01.24
KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som ”gode råd” og ”faglige betragtninger”, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.
Det er en kæmpe gave at arbejde med børn og videregive teaterglæden til de næste generationer. Men det kan også være en omfattende opgave at opstarte et børnehold. Derfor har jeg lavet denne lille guide til, hvad man som teaterforening kan overveje, hvis man går og tænker på at opstarte et børneteaterhold. Og jer, der allerede laver teater eller drama med børn, er velkomne til at dele jeres egne tanker og gode erfaringer.
DEN RIGTIGE UNDERVISER
Det kræver ret meget pædagogisk tæft at undervise et børnedramahold, og ofte vil det pædagogiske arbejde fylde mere end det teater-/dramafaglige. Dermed ikke sagt at det faglige ikke er vigtigt. Men en stor del af denne viden kan også snildt samles op hen ad vejen. Man kan sagtens starte et dramahold, hvis man har en god og pædagogisk underviser, der har 5-10 gode dramalege i værktøjskassen og en lyst til at opdage flere.
I kan også dele arbejdet og ansvaret for børnene ved at være to eller flere. Det kan blive en fordel, når I skal øve forestilling. Så er der en der kan lave aktiviteter for de børn, der ikke lige prøver på scenen. Her kan en sej forælder også være en kæmpe fordel.
DRAMALEGENE
For mig er dramaøvelser og dramalege alfa og omega. Børn får rigtig meget ud af at eksperimentere med lege eller øvelser. De kan lære børnene at tale højt og tydeligt, at udtrykke forskellige følelser med krop og stemme, eller hvordan man arbejder med en karakter. Derudover kan dramalege være med til at styrke sammenholdet, træne koncentrationen og kreativiteten. Alt sammen i øvrigt noget, der vil være en stor hjælp, hvis I senere skal i gang med at lave en forestilling. Ønsker I inspiration til gode dramaøvelser for børn, kan jeg anbefale bogen af Tanja Phaff Louring ”Skuespilteknik med børn og unge”.
DET GODE, FASTE OG GENKENDELIGE PROGRAM.
Sørg for at have en genkendelig form fra gang til gang. Selv foretrækker jeg at lave den samme startøvelse hver gang evt. med mindre variationer. Det kunne være en præsentationsrunde: stil jer i en cirkel og gå på skift ind i midten, sig jeres navn og fortæl noget om jer selv til de andre i cirklen. Det kan være, hvad man har fået til morgenmad eller hvad ens yndlingsfarve er. Senere kan man udvide til at fortælle om et sommerferieminde eller om en person, man ser op til. Underviseren kan bestemme hvad den personlige detalje skal være fra gang til gang. På samme vis slutter jeg af hver gang med en fælles cirkel, hvor vi gennemgår, hvad vi har lavet i dag. Jeg kan spørge ind til hvad der var sjovt, og hvad der var svært. Bagefter tager vi hinanden i hænderne og får øjenkontakt hele vejen rundt for at sige tak for i dag. Denne genkendelige form er en måde at træde ind og ud af arbejdsrummet og er med til at skabe tryghed for børnene, der i løbet af en undervisningsgang kan komme til at blive udsat for meget nyt og grænseudvidende.
FORESTILLINGER MED BØRN
Når I så skal til at sætte en forestilling op, er der mange veje at gå og det kan afhænge af antal, alder, niveaufordeling og en masse andet. Rigtig mange grupper har stor glæde af selv at skrive deres forestillinger eventuelt med inspiration fra et eventyr eller en anden kendt historie. Der er også mange, der involverer børnene i at skabe fortællingen enten ved at improvisere det frem eller ved en fælles snak. Disse to modeller har begge den fordel, at de er nemme for børnene at gå til fordi forestillingens historie bliver genkendelig, og det bliver derfor nemmere for børnene både at huske replikker og sætte sig ind i fortællingen. Men begge modeller kan også ende med at kræve en del arbejde fra underviseren. Derfor kan man med fordel også finde manuskripter til børneforestillinger. Det kan være praktisk at gå efter forestillinger med sange i, gerne genkendelige sange. Det gør det nemmere for børnene at huske, og de fleste børn nyder at der også er mulighed for at danse og synge på scenen. Leder I efter et godt manuskript til forestillinger med børn, kan I gå på opdagelse hos Dansk Teaterforlag: https://www.danteater.dk/
FORÆLDREKONTAKTEN
Når man arbejder med børn, vil man på den ene eller anden måde ende med også at skulle forholde sig til nogle forældre. Det er derfor en god ide at indtænke dem meget tidligt i forløbet. Et forslag til god forældrehåndtering kan være at lave en forældrekontrakt, hvor I skriver fælles forventninger ned, og som I så præsenterer for forældrene den første mødedag. Det kan fx være at I forventer at alle prøvedagene skrives i familiekalenderen eller at alle forældre skal hjælpe til ved en praktisk dag, når der skal bygges scene. Det er ligeledes en god ide at sørge for at få forældrene til at oplyse telefonnumre, så man kan komme i kontakt med dem. Både hvis et barn vil hentes eller hvis barnet ikke dukker op til en øvegang, men ikke har meldt afbud.
HUSK BØRNEATTESTERNE
Alle voksne der beskæftiger sig med børn både frivilligt og professionelt, skal kunne fremvise en børneattest. Det er en rigtig god ide at have styr på dette inden holdet opstartes. Børneattester bestilles gennem politiets hjemmeside.
https://politi.dk/service-og-tilladelser/straffeattest/bestil-boerneattest
Jeg håber disse råd og tanker kan være en inspiration til arbejdet ude på scenerne. Det kan også være I er helt uenige, eller selv ligger inde med gode råd? I er altid velkommen til at skrive en kommentar eller sende et indlæg til dats@dats.dk. Sammen bliver vi bedre!
B&U-projektkonsulent Signe Amalie Bjerre
Læs også
Læs også