”PAS PÅ JER SELV I PRØVERUMMET!”

Af DATS´ Teaterfaglig konsulent Jacob Melchior
01.04.24

KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som gode råd og faglige betragtninger, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.

En af de mest klassiske teaterøvelser jeg kender, handler om tillid. Gruppen samler sig omkring den enkelte, der med lukkede øjne skal falde bagover i armene på sine medspillere. At blive tabt på gulvet, er det største svigt man som skuespiller kan opleve. Det må ganske enkelt ikke ske, og vi laver øvelsen igen og igen, så vi er sikre på, at vi har hinanden.

”Jeg stod aften efter aften og gennemlevede mit eget private traume.
Det var ikke sundt, men faktisk heller ikke godt skuespil”.

– Anonym skuespiller.

Tryghed og tillid er en af de vigtigste grundpiller i teaterarbejdet. I prøverummet såvel som på scenen. Og når de er til stede, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de er nogle af de væsentligste grunde til teatrets store tiltrækningskraft. Derfor skal vi huske at værne om det, ved at skabe en struktur under forestillingerne, til prøverne og i foreningens almindelige arbejde til at sikre spillerne og os selv.

I det øvrige civilsamfund bruger vi begreber som ”adfærds- og samværspolitik” eller ”arbejdsmiljø” til at beskrive rammerne for tryghed. Jeg vil låne lidt begreber og strukturer derfra, men ellers opfordre til at man husker øvelsen med at falde i armene på sine medspillere, måske til og med genopfrisker den til prøvegangen, bestyrelsesmødet og ikke mindst før man går scenen.

SKUESPIL ER EN ELITESPORT MED KROP OG SIND
At lave teater kræver en særlig indsats, hvor både krop og sind bliver sat på prøve for at levere noget ekstraordinært. Det kræver både skuespilteknisk forståelse og de rette værktøjer at begå sig i de fysiske og psykiske prøvelser, der er en del af skuespillerens arbejde.  Som amatørteaterforening skal vi være opmærksomme på, hvad vi beder vores amatørskuespillere om, og om vi har de rette forudsætninger, for det vi kaster os ud i. Forståelsen for teknik indenfor de fysiske elementer som stage-fight, dans eller lign. kan være lettere at gribe fat i end de psykiske der kan komme i spil i karakterarbejdet eller særligt krævende og følelsesladede scener.

Start med at forholde jer til om der er særlige scener, karakterer eller arbejdsmetoder der kan være psykologisk eller fysisk grænsesøgende, og få evt. hjælp udefra til at arbejde med de nødvendige teknikker eller værktøjer.

SKAL DET VÆRE OK AT SIGE FRA?
Det bliver som regel først en rigtig udfordring i forhold til ”at sige fra”, når vi har at gøre med en proces vi betegner kunstnerisk. Det har det med at give en legitimitet til det ubehagelige. Jeg vil anbefale at man husker på denne forklarende kobling (der dog er taget fra engelsk og ikke lader sig oversætte så enkelt).

Kunst som i kunstigt (Art as in artificial).

I teatret skaber vi det virkelige liv ud fra kunstige greb og værktøjer, og det er herigennem at teaterkunsten opstår. Men den er ikke virkelig, og som skuespiller er det ikke virkeligheden vi genskaber på scenen, det er en kunstig repræsentation, der giver en oplevelse af virkelighed.

Så selvfølgelig skal det være OK at sige fra. Du skal som skuespiller være tryg, også selvom det du skal levendegøre på scenen, er det modsatte.

Slutteligt vil jeg argumentere for at de bedste scenekunstneriske værker aldrig giver mig som publikum anledning til at tro, at skuespillerne selv er i fare. Deres karakterer ér forhåbentligvis, men aldrig spillerne der genskaber deres billede og liv foran mig.

”Hvis du som skuespiller er tryg, kan du få din karakter hvor som helst hen”.
– Stanley Tucci

ET GENERELT RÅD TIL FORENINGEN – HVEM KAN MAN GÅ TIL ”HVIS”?
I DATS anbefaler vi generelt at man sørger for at have en tydelig og klar struktur i foreningen, hvis man under prøver, forestillinger eller i foreningsarbejdet oplever utryghed eller mistillid. Alle skal have en ”uvildig” at kontakte, nogle gange for en snak, andre gange for hjælp med at finde ud af en vanskelig situation. Har I en opslagstavle, så hæng navn + kontaktoplysninger evt. under titlen ”DET SKAL VÆRE TRYGT AT GÅ TIL TEATER HER – skriv eller ring til mig hvis du har brug for at snakke”.

HUSK! Hvis man i sin forening er valgt som kontaktperson, og man selv mangler nogle at vende en udfordring med, er man altid velkommen til at kontakte én af DATS’ konsulenter.

Jeg håber disse råd kan være med til at give dialog og eftertanke ude i foreningerne. I DATS’ værktøjskasse (https://www.dats.dk/vaerktoejskassen/) under dokumenter, kan du finde en guide til udarbejdelsen af en samværspolitik i amatørteaterforeninger. Husk ellers at man altid er velkommen til at kontakte vores konsulenter hvis man har spørgsmål eller brug for sparring – også i forhold til tryghed og tillid på og udenfor scenen.

-Teaterfaglig konsulent, Jacob Melchior (29 31 00 79 / jacob@dats.dk)

Læs også

Læs også

TIL DRAMALÆREREN I FOLKESKOLEN: KENDER DU FAGETS SEKUNDÆRE GEVINSTER?

OPSTART AF ET BØRNEDRAMAHOLD?

ET GODT RÅD TIL SKUESPILLEREN?

GODE RÅD, NÅR I VIL BRYDE DEN FJERDE VÆG