Skab bedre trivsel med drama
Af DATS´ Teaterfaglig konsulent Charlotte Schmidt Frandsen
Foto: Pexels
01.01.25
KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som gode råd og faglige betragtninger, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.
Drama kan være behjælpeligt som redskab til både indlæring, personlig udvikling, øget kunstfaglighed og ikke mindst – til bedre trivsel. I denne udgave af Konsulenternes Brevkasse taler teaterfaglig konsulent Charlotte med dramapædagog og forfatter Anna Ross Agner, der er aktuel med bogen ”Dagens Drama – skab trivsel i indskolingen”. Læs interviewet nedenfor, hvor vi kommer ind på, hvordan du kan anvende drama som pædagogisk redskab, hvor du starter, og hvordan du undgår kaos i arbejdsrummet. Bogen er skrevet til indskolingen, men Annas råd kan sagtens avendes af dig, der arbejder med børn og unge i andre aldersgrupper.
Hvordan kan man anvende drama til at fremme trivslen hos børn?
Som teaterpædagog arbejder jeg i mellemrummet mellem scenekunsten og det pædagogiske. Det har altid været oplagt for mig at bruge elementer fra scenekunst og drama til at skabe fællesskab og lade mennesker føle sig set. Trivsel – og mistrivsel – er meget oppe i tiden, og jeg arbejder for, at gøre brugen af drama lettilgængeligt i pædagogiske kontekster fx også til dem, som ikke har erfaring med at bruge drama i hverdagen. At trives for mig er at høre til i et fællesskab. At føle sig set og støttet i sit potentiale til at blomstre samt at kunne give andre mennesker samme opmærksomhed og opbakning.
Hvad vil det sige at anvende drama som pædagogisk metode?
Drama er fysisk bevægelse. Det er at gå sansende og skabende med på at være i en fiktion. Vi bruger vores krop til at skabe og vise opdigtede “som – om- situationer”. Det skønne ved drama er, at smil og grin er næsten uundgåelige. Når vi kommer ud i “nyt land” griner vi lidt akavet, og når vi mærker det skabende fællesskab, smiler vi af glæde eller griner sammen. Drama er i familie med scenekunst, men kernen i faget er ikke kunst. Kernen er deltagerne, som handler og skaber i fællesskab. Derfor er det en nødvendighed, at deltagerne ser og favner hinanden. Når fagter og udtryk udføres tydeligt, investerer vi vores kroppe i handlingen, og det giver en kropslig erfaring, som vi bevidst eller ubevidst overfører til hverdagen, som viden om os selv, den anden og vores muligheder.
Hvordan undgår man, at rummet bliver præget af kaos?
Min tilgang er, at man ikke kan eller skal undgå kaos, men at der er forskellige grader af kaos. Der er den grad, hvor vi undersøger, ikke helt ved hvad, vi laver, eller hvor vi skal hen, men lader os føre af impulser. Altså det produktive kaos. Og så er der den grad, hvor nogen saboterer og kører deres helt egen dagsorden, som er ødelæggende for fællesskabet og for din intention som underviser. Man skal som voksen have forberedt sig, så man selv er klar over, hvad man vil med øvelsen, og hvor den skal bringe jer hen. Man skal også være bevidst om, hvor meget kaos, man kan rumme, og hvordan man vil lukke ned, hvis situationen eskalerer. Så er det vigtigt, når vi arbejder i dramas legende, sanselige, skabende rum, at kunne holde fast i den rare stemning og aldrig skælde deltagerne ud. Det kan kræve forudgående aftaler.
Har du et eksempel på en leg, som netop understøtter det?
De fleste af mine lege foregår i rundkreds, fordi fællesskabet skabes automatisk. Ellers er det ofte makkerøvelser, hvor man bliver opmærksom på hinanden. Det kunne også være nogle lidt forsimplede tableauøvelser (hvor deltagerne skaber og fryser et billede). Jeg starter ofte med håndtryk- og klappelege, som der bygges lidt videre. Jeg bruger meget tit at præsentere sig med fagter eller at vise fx sin morgen. Her melder man lidt ud om sig selv, bliver set og de andre spørger ind til det. Senere i bogen er der meditationer og andre non-verbale, sanselige, relationsopbyggende øvelser.
Læs også
Læs også
TIL DRAMALÆREREN I FOLKESKOLEN: KENDER DU FAGETS SEKUNDÆRE GEVINSTER?
OPSTART AF ET BØRNEDRAMAHOLD?
