Når man sidder i bevillingsudvalget, får man en unik indsigt i hvad der rører sig ude blandt de enkelte scener og grupper, der søger tilskud. Hvilke genrer bliver det spillet, hvor vægter de forestillingen, er det teknikken, scenografien, kostumer eller lønninger. Er de selv i stand til at finde penge til deres projekt, eller er forventningen at DATS betale det hele. Det er selvfølgelig en opgave der tager tid, men den er også meget givende og heldigvis får vi næsten brugt alle de penge der er afsat i budgettet hvert år, så der sker noget i vores medlemskreds, hvilket er glædeligt. Når så en scene eller gruppe har afviklet, beder vi dem om en rapport. Det får vi nogen lange nogen korte, nogen skal der rykkes for, og denne her jeg vil fremhæve – jeg har fået lov – er ikke fordi det var en stort anlagt forestilling, heller ikke en dyr forestilling, men fordi den er et vidnesbyrd om de problemer og fortrædeligheder, der kan følge opsætningen af en amatørforestilling. Forestillingen blev spillet på Rosenteatret i Aarhus og hed: Taverna skrevet og instrueret af Lotte Kjærup.

René Foshammer

AFRAPPORTERING: Tretrinsraketten TAVERNA

Trin 1: Forberedelser
10. juni 2023 kom godt en halv snes teater-medlemmer til impro-dag på Taverna. Et medlem instruerede i ”Zorba-dans”, teatrets superkok lavede fantastisk græsk middag, og ud fra let guidende nul-tekster relateret til charterferie improviserede alle på kryds og tværs, mens jeg noterede “guldkorn”. (allerede i maj havde jeg aftalt med Dats, at vi kunne udskyde Taverna til marts 2024, fordi teatret pludselig alligevel kunne opsætte en forestilling, der var lige ved at blive aflyst).

Trin 2: Manuskript og planlægning
23. juni: Alle deltagere fik tilbud om at være med i forestillingen og spurgt til hvad slags karakter, de havde lyst til at spille (når tilbuddet nu for en gangs skyld var muligt, fordi et rejseselskab jo kan bestå af ENHVER). De fleste fra impro-dagen ville gerne medvirke – seks af dem meldte meget detaljerede ønsker til deres karakterer. Jeg gik i gang med at skrive manuskript og arrangere ift. Rosenteatret, hvordan spilletider, prøveplaner osv. kunne få plads i kalenderen.
16. juli: Rolleliste mailet ud til alle til orientering.
5. oktober: Første udkast af manuskriptet mailes ud (jeg har som princip, at ingen siger JA til en forestilling, før de har læst, evt. kommenteret og godkendt manus).
6.november: Første gennemlæsning, hvor næsten alle deltog (et meget sent afbud pga. familiebegivenhed bevirkede, at vi først 6. november fik den sidste spiller med på settet…. Så hun havde ikke chancen for at påvirke sin karakter (men spillede den utrolig flot).
12. december: Anden læseprøve, første fotosession, aftaler omkring prøveplaner og kostumer).

Trin 3: Prøveforløb og forestilling
Selve prøveforløbet startede 19. februar med et par delprøver på de 4 korte scener, der kun krævede to spillere. I resten af Taverna er samtlige otte spillere på scenen samtidig (OG taler allesammen). Prøveplanen var lagt med omhu… og hensyntagen til nogle spillere, der pga. stress- og andre problemer var nødt til at have indskrevet pauser i forløbet. MEN det blev det mest hæsblæsende prøveforløb, jeg nogensinde har HØRT om. Uheldene regnede ned fra den græske sommerhimmel. Teatrets scenograf stærkt optaget til anden side, tekniker kunne først gå på i sidste øjeblik, Pr-udvalget nåede ikke at redigere billeder og lave den plakat, jeg havde bedt om… sufflør først på den sidste uge…… En spiller indlagt akut på hospitalet, andre spillere pludselig ramt af MUST arbejdsopgaver udenbys/lands, en forstuvet ankel, vagtplaner, de ikke havde indflydelse på, alm. sygdom… osv. osv. SUK!!!! Vi havde kun EN prøve inden generalprøven, hvor samtlige spillere var på scenen. Den omgang håber jeg aldrig at opleve igen. Men de fleste medvirkende er garvede spillere, og alle kæmpede for holdet, så selve forestillingen blev vældig god. Spillede fire gange offentligt 16., 17., 18. og 19. marts for i alt 114 betalende publikummer. (Noget færre, end vi håbede – men Rosenteatret har lidt svært ved at skaffe publikum i disse år, hvor vi ikke længere ”henter” folk ind på vores Festugerevy. Den genstarter så til august, så vi håber, vi kan ændre tendensen).

EVALUERING: Hvordan kunne resultatet blive så godt trods alle benspænd?

1. Dygtige, garvede, spillere.
2. Forrygende teamspirit… de seks af dem spillede faktisk sammen på en opsætning for to år siden (og var dermed forberedt på og klar til – ”min måde” at styre og instruere på).
3. Jeg har virkelig tænkt og tænkt over, hvor stor betydning for det gode resultat det havde, at hovedparten af spillerne selv havde ”bedt om” deres karakter. De to (meget erfarne) medvirkende, som IKKE havde, spillede skam også fremragende… men det skal sikkert ikke underkendes, at de fleste spillede ”deres eget hjerteblod” i Taverna – men meget svært at vurdere, hvor meget det generelt betyder for skuespillere (professionel/amatør) ind imellem at få lov at arbejde med egne ideer, indfald og lyster. Generelt arbejder jeg med at ”modellere” rollen så meget som muligt omkring den enkelte spillers ønsker, naturlige sprogbrug, gestik osv. Men som regel lyder buddet jo oftest som ”Har du lyst til at spille en 17-årig forvirret pige, der kæmper for at finde sine egne ben, en 50-årig karrierekvinde, der kæmper med opbrud i sin private sfære eller en 40-årig alkoholiseret stand up´er, der har mistet gnisten” .. etc. Jeg TROR, at det spillede pænt meget ind, at det VAR roller, de medvirkende selv havde ønsket sig, udtænkt og arbejdet med. Alle amatører arbejder ulønnet og ofrer enormt meget både på privat- og arbejdsfronten. Udfordringen i at prøve sig selv af – og have stor indflydelse på rollen – kan meget vel betyde langt mere, end man ville tro.

Lotte Kjærup