Vallensbæk Børneteater – Zebragruppen
Tekst: Dagbog af 15-årige Emma Kalum Sternberg
Fotos: Vallensbæk Børneteater – Zebragruppen
Dato: 11.06.24
Dagbog skrevet af 15-årige Emma Kalum Sternberg, Vallensbæk Børneteater – Zebragruppen
Klokkeren fra Notre Dame: 40-års jubilæumsforestilling marts 2024
Om Vallensbæk Børneteater – Zebragruppen
Vallensbæk Børneteater, Zebragruppen er en frivillig forening hvor børn og unge kan gå til teater. Den blev grundlagt af Elena Vandel helt tilbage i 1984. Senere overtog hendes datter Lone Markussen, og i 2008 overtog Nicoline Louise Roos teatret og har været leder, instruktør og manuskriptforfatter siden.
I foreningen er der et dramahold for de 7-12 år, det er et begynderhold med masser af sjove teater og dramalege. Så er der Zebragruppen for dem der er 8-16 år her spilles store forestillinger, undervises i dans, teatersminke og forskellige skuespilteknikker.
Og i sommerferien kan man deltage i Teater-camp hvor der spilles forestillinger for de lokale børnehaver.
Der er ingen audition eller særlige optagelseskrav, dog er der et krav om at have lyst. Der er pt 30 elever i Zebragruppen og en venteliste på 37 børn.
Foreningen har egen lokaler på en skole i Vallensbæk med adgang til sal med teaterscenen ved siden af. Lokalerne er en gammel pedelbolig med øvelokale, køkken, badeværelse, garderobe, lille sy-værksted samt en kælder til alle
kostumerne, rekvisitter og teknik. Der er rigtigt meget efter 40 år, og det er ikke nemt at smide ting ud.
Om efteråret opsættes Gysernat, som er en uhyggelig total-teater-vandre-forestilling, hvor publikum føres igennem rum, gange og sale og oplever forskellige små scener på ruten.
Om foråret spilles den stores forestilling, ofte er det et eventyr. Der er bl.a. opsat Askepot, Tornerose, men også Frost og Mary Poppins har været på plakaten.
Næste sæson står den på Skønheden og Udyret samt en genopsætning af vores signaturforestilling Hippotigris (det betyder stribet hest). Det er en danseforestilling med utrolig flotte håndlavede kostumer, en rørene handling om det at være udstødt og ikke må være en del af gruppen men også om venskab på trods af forskellighed.
Den opsættes ca. hvert 3. eller 4. år, og her efter 40 år er Vallensbæk Børneteater nu nået dertil at vi får elever, hvis forældre selv gik her da de var børn. Især også sjovt når forældrene selv har spillet med i Hippotigris.
Kære dagbog,
Jeg har spillet teater fredag, lørdag og søndag i denne her uge. Det har været virkelig sjovt.
Fredag:
Fredag middag mødte vi op til teater, efter vi havde været i skole. Vi fik en slikpose, det får vi altid første dag.
Vi hørte musik i vores omklædningsrum som et “før teaterstykke ritual”, vi gjorde os klar og gik ind i salen for at lave en ”oggi”.
Forestillingen gik rigtig godt, og efter stykket gjorde vi alt klar til i lørdag og gik så hjem. Vi var dejlig trætte men med en god følelse af energi og sommerfugle i maven til stykket dagen efter.
Lørdag:
Vi mødtes tidligt for at gøre klar til vores første forestilling den dag. Vi fik igen en slikpose og besked om, at vi ikke skulle spise det hele, da der skulle være til hele dagen. Jeg er dog pænt sikker på, at nogen spist den på under 1 time.
Vi lagde makeup og tog vores kostumer på. Derefter hyggede vi os bare i vores omklædningsrum med musik, indtil vi skulle begynde.
Forestillingen gik rigtig fint.
Vi spiste noget frokost inde i vores omklædningsrum. Vi hørte igen god musik og snakkede. Hyggen og fællesskabet i omklædningsrummet er altså en af de bedste ting ved teater. Da vi når til næste forestilling, stiller alle sig på sine
pladser, og så spiller vi egentlig bare en rigtig god forestilling igen.
Søndag:
I dag er det sidste dag, hvor vi skal spille teater. Der er virkelig god stemning, men på en måde er det også trist. Det er altid trist for mig, når vi kommer til sidste dag. Pigerne i mit omklædningsrum har en tradition med at høre gammel MGP og BaseBoys sange, inden vi skal spille forestilling. Nogen af dem der gik her til Zebra sidste år, er kommet for at se den sidste forestilling. Det er virkelig hyggeligt og sjovt, at se dem alle igen. Inden vi spiller første forestilling, laver vi en oggi, og så er det ellers bare på pladserne. Første forestilling går meget fint. Vi er allesammen meget glade, da vi bukker og nejer.
Da vi når til den sidste forestilling, er der en underlig følelse i mig. Det hele er gået så hurtigt, og jeg vil ikke have det til at stoppe. Sidste forestilling er trist. Vi har været sammen i flere uger i streg, og nu er det bare slut. Vi spiller sidste forestilling, og da den slutter, bliver vi alle sammen lidt rørt af, at det er sidste gang vi skal spille Klokkerne fra Notre Dame. Til sidst skal vi pakke alt ned. Alle os børn render rundt og snakker imens de voksne, pænt meget, laver det hele. Når vi er helt færdige, siger vi farvel til hinanden, og dem fra mit omklædningsrum og jeg, går på McDonald’s for at slutte det hele ordentligt af.
Det var alt for teater i år.
